Om

I år 2000 var der 4-5 gutter der lavede et team Nissan Patrol 4×4, på et autoværksted, hvor de skruede i biler om aftenen og det er så vokset meget siden. Hvor klubben er ved at være landsdækkende. Her i klubben er alle indregistrerede 4×4 køretøjer under 3500 kg velkomne. Det er dog hovedsaglig Nissan vi kører i, men alle mærker er velkomne til en verden af spændende oplevelser inden for 4×4 kørsel. Vi har arrangementer med frikørsel, trial, trophy, slædetræk og hyggeture i naturen. Vi er nogle stykker der har en del forstand på de gamle Nissan’er og kan hjælpe med de fleste problemer, der kan opstå i forbindelse med syn og terrænkørsel eller helt almindelige problemer.

Vi mødes en gang imellem til klubaften, hvor der er mulighed for at købe øl / vand og kaffe og få en snak om alt mellem himmel og jord – se 4wd film og købe ind i klub-butikken, hvor der er hatte, jakker, T-shirt og klistermærker med vores logo på.

Vi går meget op i hyggen og bruger en del tid på sammenværet, da det er en vigtig ting for os. Vi er en aldersgruppe fra 18 år og op til 60 år hvor er der flere der har børn og børnebørn, så familielivet er en vigtig ting!!